Hvad betyder skolelukning for Den Sociale Kapital?
DGI omtaler i 2011 skolelukninger og konsekvenserne for deres virke i lokalsamfund. Dengang optaltes fra 2007 til 2011 mellem 160 og 250 lukkede skoler.
Idræts- og
andre foreninger har ofte deres gang på skolerne, og skolelukning kan betyde tab af lokaler og idrætsfaciliteter. Undervisningsministeriets Skolekommission taler om at skulle nedlægge endnu 500 skoler.
Den Sociale Kapital
Jørgen Møller, lektor ved Ålborg Universitet og forsker i landsbyafvikling og kommuneplanlægning påpeger foreningernes kolossale betydning for social kapital. Foreninger er der, hvor man mødes og lærer hinanden
at kende og ”størrelsen af den sociale kapital har betydning for, hvorvidt man stoler på og har tillid til hinanden. Et lokalsamfund med en stor social kapital kan bedre stå sammen mod fælles udfordringer. Foreninger er også
dem, der gør det muligt at integrere tilflyttere”.
Økonomien er vigtig
Nedgang i børnetallet og den ”økonomiske krise”, besparelser, effektiviseringer, større faglighed, inklusion
og rummelighed. Jeg tror ikke, at der kan påvises de store besparelser, specielt ikke set i et større perspektiv, når den sociale kapital bliver mindre med lokalsamfund i afvikling. Besparelser og effektiviseringer fører til mere
utilfredshed, stress og øget sygefravær, mere uoverskuelighed og mobning m.m.. Det presser kollegaer og giver dårligere kvalitet (og kvantitet) i arbejdet og undervisningen. Jeg tror ikke altid ”STØRRE” er ”BEDRE”!
Gunnar Lind Haase Svendsen, professor, Center for Forskning i Landdistrikter (CFL), Syddansk Universitet har undersøgt de økonomiske konsekvenser og har svært ved at se den sunde økonomiske fornuft ved skolelukninger:
”Udgifterne er steget snarere end faldet de fleste steder. Se eksempelvis Lolland, hvor udgiften i folkeskolen pr. elev er steget 30 procent fra 2004 til 2010, selvom 21 skoler er reduceret til 4”. Ca. samme stigning ses rundt om i landet, og til
trods for almindelige udgiftsstigninger, mener Gunnar Lind Haase Svendsen at besparelserne er svære at få øje på.
Og det er jo kun nøgne og målbare tal, og ikke den sociale kapital eller andre udgifter og udfordringer,
såsom at kompetencer der kan opnås gennem småjobs hos det lokale erhvervsliv eller som hjælpeinstruktør i idrætsforeninger osv. som ses i regnestykker og i de kommunale budgetter.
DSK starter tidligt
EBBEDAL børnehus ved siden af Kregme Skole et unikt eksempel på, hvordan man forsøger at give børnene det bedste afsæt i livet. Den ånd og indstilling der er i huset, og som de voksne derfor lader ”smitte af
på børnene”, giver børnene en respekt for hinanden og vores forskelligheder som mennesker (og en respekt for naturen). Ebbedal mangler et lokalsamfund fysisk placeret rund om, men det til trods synes jeg at se, at Ebbedal er et mikrosamfund,
der giver børnene noget meget værdifuldt at tage med sig. Noget som en større institution kan have svært ved?
Konsekvenserne er til at se og føle. Jeg har hentet udtalelser og inspiration fra bl.a. Kalvehave, Gørløse,
Karrebæksminde og Stevns, hvor et folkeligt ønske var bevarelse af de små skoler med afsæt i lokalsamfund, tryghed og sammenhold - og imod afvikling.
Venlig hilsen Klaus Boyhus (støtter Ølstedlisten)
Hvad siger DU? Kan en lilleskole give børnene en god nok læring? Eller kan en stor skole bedre give børnene en god faglig læring?